Vedligeholdelse af gelænder – nødvendigt, men også enkelt!
Mange anskaffer sig et glasgelænder, så man kan se det, der er på den anden side, og ikke selve gelænderet. Men ville det ikke være ærgerligt, hvis øjet faldt på pletter på glasset eller rust på stolperne i stedet for på den flotte udsigt? Det er heldigvis let at undgå!
På vores hjemmeside finder du detaljerede instruktioner, der viser, hvordan du vedligeholder alle dele af dit gelænder.
5 hurtige tips til vedligeholdelse af glasgelænder
- Glaspladerne pudser du blot med almindeligt rengøringsmiddel til vinduer, alt efter behov.
- Uanset hvilket materiale du har valgt til stolper og overliggere, kan du tørre dem af med en blød klud, lunkent vand og et mildt rengøringsmiddel.
- Anvend ikke produkter med slibemiddel på nogen af delene.
- Rustfrie dele kræver, på trods af navnet, vedligeholdelse for ikke at ruste. Rengør 1-3 gange om året, eller oftere, hvis du bor tæt ved havet.
- Har du overliggere eller stolper i træ, bør du imprægnere dem med træolie eller lignende, hvis gelænderet står udendørs. Gør det regelmæssigt, alt afhængigt af hvor udsat gelænderet er med hensyn til vind og vejr.
Hvilket materiale kræver mindst vedligeholdelse?
Det har du nok allerede gættet! Et gelænder helt i træ kræver regelmæssigt olie, lak eller maling, for at det skal holde sig flot. Et glasgelænder derimod har en betydeligt længere levetid og kræver kun rengøring med jævne mellemrum, for at det skal se nyt ud år efter år. Er du på jagt efter et gelænder, som i princippet er vedligeholdelsesfrit, skal du vælge et stolpefrit gelænder.
Når du køber et glasgelænder fra Gelænderbutikken, kan du vælge produkter, som modvirker, at snavs samler sig på overfladerne. Det letter vedligeholdelsen.
Har du spørgsmål til, hvordan du skal tage hånd om dit gelænder, er det bare at kontakte os, så hjælper vi dig!