Jeg har købt et gelænder med aluminiumsdetaljer, hvordan vedligeholder jeg det?
Aluminium er i princippet vedligeholdelsesfrit. Vi anbefaler, at man rengør overfladerne med en blød klud, lunkent vand og mildt rengøringsmiddel. Er der kommet olie, voks e.l. på, kan man anvende lidt acetone. Rengør aldrig med syre eller alkaliske midler. Anvend ej heller produkter med slibemidler, da det kan føre til skader på aluminium.