Kan et rustfrit gelænder ruste?
Ja, på trods af sit navn kan et rustfrit gelænder godt ruste, hvis man ikke vedligeholder det. Dette gælder først og fremmest udendørs gelændere. Vi anbefaler, at man rengør sit gelænder 1-3 gange om året eller oftere, hvis man bor nær ved havet. Der gælder de samme råd som for aluminumsgelændere: Rengør overfladerne med en blød klud, lunkent vand og lidt rengøringsmiddel.
Anvend ikke slibende produkter, eksempelvis ståluld og metalbørster, da de kan ridse overfladen, hvilket nedsætter produktets resistens mod rust. Kommer de rustfrie overflader i kontakt med metalpartikler fra ikke-rustfrie produkter, skal disse partikler fjernes så hurtigt som muligt, da de ruster og kan smitte det rustfrie stål. Du kan læse mere her.