Der skal være et gelænder eller en anden form for faldsikring på en altan, når højdeforskellen udgør en særlig risiko for personskade ved et fald. Der er ikke noget generelt krav om gelænder, blot fordi der er tale om en altan, og Boverket’s nuværende regler angiver ikke en fast gelænderhøjde , der gælder i alle situationer.
Vurderingen tager bland andet udgangspunkt i faldhøjden, hvordan altanen bruges og forholdene omkring kanten. Hver eneste lille højdeforskel betyder altså ikke automatisk, at der kræves et gelænder.
På en altan tæt på jorden uden væsentlig risiko for at falde kan der alligevel anvendes et gelænder til at indramme terrassen, skabe læ eller give privatliv. På terrasserede altaner eller terrasser med flere niveauer skal hver kant derimod vurderes ud fra den faktiske risiko for at falde.
Når gelænderet fungerer som faldsikring, skal højden og udformningen tilpasses anvendelsen og faldhøjden, og konstruktionen skal kunne modstå dynamiske belastninger fra en person. Hvor der opholder sig mindre børn, gælder der desuden særlige krav til blandt andet klatring og åbninger.
På en terrasse tæt på jorden er der derfor ofte større frihed til at vælge gelænder ud fra funktion og udseende, mens en terrasse med en tydelig risiko for at falde skal planlægges som en egentlig faldsikring.
